CBD Olie guide til begyndere: Sådan fungerer det

Hvis du er stødt på CBD olie uden at vide, hvad det egentlig er, eller hvordan det fungerer, så er det forståeligt nok, for der er stadig mange mennesker, der ikke ved, hvad CBD olie er og kan. Derfor får du her en guide til begyndere, så du ved, hvad det kan bruges til.

Mange mulige effekter ved CBD olie

Der er lavet mange små studier af, hvordan CBD olie egentlig påvirker mennesker, men der er ingen forskning, der viser endegyldige resultater. Derfor er det svært at sige noget om, hvilken effekt det egentlig har på hver enkelt individ. Der er dog mange, der har erfaringer, som kan sige lidt om, hvad du måske kan forvente, hvis du bruger CBD olie. For eksempel er der noget, der tyder på, at CBD olie kan have en effekt imod angst og depression, da nogle mennesker har erfaringer med, at det kan være beroligende. Ligeledes er der andre, der har erfaringer med, at det kan bruges mod smerter fra sygdomme som gigt og lignende. Men hvilken effekt du kan få, afhænger af mange ting. For eksempel spiller både din generelle sundhedsmæssige tilstand, din kost og meget andet ind, når du bruger CBD olie, så der kan ikke gives nogle garantier for, hvad du oplever ved brug.

CBD olie kommer fra hampeplanten

Du kender sikkert i forvejen hampeplanten, og du ved sikkert også, at den i høj grad bruges til at fremstille euforiserende stoffer som marihuana. CBD olie kommer også fra hampeplanten, men der er ikke lighedstegn mellem CBD og euforiserende stoffer. Der findes nemlig forskellige cannabinoider i hampeplanten, der giver forskellige effekter hos mennesker. Det cannabinoid, der findes i for eksempel marihuana, hedder THC og har en psykoaktiv effekt. CBD er også et cannabinoid, men det har ingen psykoaktiv effekt og kan derfor bruges i olie til mange andre formål. I Danmark og EU er det lovligt med et indhold på op til 0,2% THC i CBD olie, så du ikke skal bekymre dig om psykoaktive virkninger, og der findes også masser af CBD olie helt uden THC, hvis du helst vil have et produkt kun med CBD. Når du kigger på CBD olie, vil du også opleve, at du i langt de fleste tilfælde selv kan vælge mængden af CBD i produktet.

Find danskproduceret CBD olie hos Cannol

Er du interesseret i at prøve CBD olie, kan du finde danskproduceret CBD olie hos Cannol. De dyrker deres egne hampeplanter på Djursland, og de går meget op i at have en bæredygtig produktion, så intet af hampeplanterne går til spilde, når olien laves. Hos Cannol får du CBD olie af høj kvalitet, og de sørger hele tiden for at optimere teknikkerne til ekstraktion af CBD, så du altid ved, at du får et sikkert produkt hos dem. På deres hjemmeside cannol.dk kan du finde et bredt udvalg af CBD olie med indhold af CBD på 5-30% samt andre CBD produkter.